Kolb's læringscyklus
- Kenneth H Sørensen
- Aug 14
- 4 min read
Updated: 4 days ago
Hvordan lærer jeg bedst?
Det er et spørgsmål, som er overraskende svært at svare på.
Men hvis det kan hjælpe med at absorbere det man forsøger at lære, så er det tiden værd at forsøge.
Da vi i 4. semester på datamatikeruddannelsen selv skal finde den nødvendige viden for at udvikle vores teams' semesterprojekt, er det bare endnu mere relevant for mig.
Jeg har tidligere hørt undervisere nævne Kolb's læringscyklus og besluttede mig derfor for at Google det. I den forbindelse faldt jeg over denne artikel på SimplyPsychology:
Her beskrives både læringscyklussen og de 4 læringsstile.
Jeg vil ridse teorien op, forsøge at finde frem til egen læringsstil, og konkludere hvordan det kan hjælpe mig med min læring gennem 4. semester.
Kolb's teori
En 4-trin læringsscyklus for effektiv læring (aka Reflective Cycle eller Experiential Learning Cycle)
Cyklus for effektiv læring:
Gøre sig en erfaring
Reflekterende observation af den konkrete erfaring
Abstrakt konceptualisering
Aktiv eksperimentering
'Gøre sig en erfaring' er ment bredt, kunne f.eks. være i forbindelse med:
Praktiske handlinger:
Kode et program
Udføre et eksperiment
Oplevelsesbaseret aktiviteter:
Deltage i diskussioner
Indirekte oplevelser
Læse noget nyt / se en video
Gennemgå en case study
'Reflekterende observation af den konkrete erfaring' er analyse af erfaringen i lyset af egen viden og forståelse af verden:
Hvad skete der?
Hvorfor skete det?
Hvad fungerede godt, hvad fungerede mindre godt?
Hvordan passer det til det, jeg allerede ved?
'Abstrakt konceptualisering' er selve læring fra erfaringen og analysen af den.
Hvad betyder analysen i større sammenhæng? Udled regler/principper, mønstre og modeller
Hvad kan jeg lære af det? Juster eller udvid eksisterende viden
'Aktiv eksperimentering' er at benytte den nye viden i nye situationer, og teste den nye viden.
Giver nye erfaringer - cyklussen starter forfra
Man kan gå ind i cyklussen på ethvert stadie og følge dens logiske sekvens, men effektiv læring er ifølge Kolb at følge alle 4. De enkelte stadier er ikke effektive i sig selv.
Kolb's 4 læringsstile
Der findes ifølge Kolb 4 læringsstile baseret på præference i læringscyklussen. Kolb mener at alle har en præference for 2 af de 4 stadier, som definerer ens læringsstil.
Kolb's læringscyklus, igen:
Gøre sig en erfaring (gøre)
Reflekterende observation af den konkrete erfaring (observere)
Abstrakt konceptualisering (tænke)
Aktiv eksperimentering (føle)
De 4 læringsstile:
Divigerende: observere og føle
Den kreative, der kan se på problemerne fra mange vinkler
Foretrækker at lære ved at observere og samle information
Stærk idégenerering
Stærk i grupper
Assimilerende: observere og tænke
Foretrækker præcis, ligetil og logisk tilgang til læring
Idéer og abstrakte koncepter er vigtigere i læring end andre mennesker (diskussioner)
Ønsker gode, klare forklaringer
Stærk i forståelsen af brede emner og organisere information i klar, logisk format
Dvs. fortrækker at læse, forelæsninger, analytiske modeller og at tænke tingene igennem
Konvergerende: gøre og tænke
Stærk til at finde løsninger på problemer
Bruger sin læring til at finde løsninger på praktiske problemer
Tekniske opgaver er vigtigere i læring end andre mennesker (diskussioner)
Stærk til at finde praktisk brug til den teori de lærer
Ønsker at eksperimentere med nye ideer, simulere og arbejde med praktisk applikation af teori
Akommoderende: gøre og føle
"Hands on" læringsstil
Foretrækker at handle på intuition og "gut feeling" frem for logik
Foretrækker at handle på andres analyser
Stærk i nye udfordringer og gennemførelse af projekter
(Den mest udbredte blandt befolkningen)
Min egen læringsstil ifølge Kolb's
Med ovenstående viden kan jeg nu forsøge at placere mig selv på de 2 akser:
x : gøre vs observere
y : føle vs tænke
Mine præferencer er at gøre og tænke
Jeg arbejder bedst, når jeg kan kombinere ny viden med praktiske opgaver. At lave små opgaver ud fra det jeg læser, hjælper mig med at forstå stoffet bedre.
Jeg tager teori og omsætter den til konkrete løsninger.
Et eksempel er, da jeg læste om RBAC (Role-Based Access Control) og implementerede en realtids supportchat i C# ved hjælp af ASP.NET Core SignalR.
Her brugte jeg RBAC til at styre, hvilke funktioner forskellige brugere havde adgang til, og jeg kunne dermed afprøve teorien direkte i et projekt.
Min læringsstil, ifølge Kolb, er derfor: Konvergerende
Konklusion
Jeg har lært om Kolb's teori, og jeg har fundet min læringsstil.
Men hvordan hjælper det mig at vide at min læringsstil er konvergerende?
Det er vigtigt at jeg kommer igennem alle 4 stadier i læringscyklussen for at opnå en effektiv læring, men jeg kan vælge metoder der vægter mine præferencer højere end de andre. Omvendt kan jeg også bevidst vælge at arbejde med stadier jeg ikke naturligt prioritere for at styrke mine svage sider i læring.
Så jeg har opnået et klarere billede af hvordan jeg kan planlægge og strukturere min læring på en god og effektiv måde.
Men det skal efterprøves, aktiv eksperimentering for at sikre at jeg har placeret mig selv korrekt.
Kritik af Kolb's teori
Der findes kritikere af Kolb's teori, som også nævnt i SimplyPsychology's artikel. Overordnet går kritikken på at Kolb's teori er for statisk i hurtigt omskiftelige miljøer. OODA Loop bliver nævnt som alternativ.
Men i mit forsøg på at omdanne OODA til noget jeg personligt kunne bruge i min hverdag, synes jeg den blev lidt for selvsigende. Jeg ville gerne have sammenlignet dem, men af ovenstående grund er den ikke med her.
